Når nogen tæt på dig har det svært
At stå ved siden af en, der lider af angst, kan være både hjerteskærende og udmattende. Måske forsøger du at være forstående, lytte og støtte – men føler dig samtidig magtesløs.
Mange pårørende fortæller mig, at de selv begynder at føle sig drænede og usikre:
“Gør jeg det godt nok? Hvad hvis jeg siger noget forkert? Hvordan passer jeg også på mig selv?”
I dette indlæg får du indsigt i, hvordan du kan være en tryg støtte – uden at miste dig selv i processen.
1. Forstå hvad angst egentlig er
Først og fremmest: angst er ikke bare nervøsitet. Det er en fysisk og psykisk reaktion, hvor kroppen reagerer, som om der er fare – selv når der ikke er det.
For den, der lider af angst, kan verden føles uforudsigelig og truende. Det handler ikke om svaghed eller “at tage sig sammen”.
Hvad du kan gøre:
Læs om angst (Blogindlæg: Hvad er angst?)
Spørg åbent: “Hvordan føles det for dig?”
Undgå at bagatellisere – sæt i stedet ord på, at du gerne vil forstå
2. Vær en rolig modpol – ikke en problemløser
Det kan være fristende at komme med løsninger, råd og “gode idéer”. Men ofte har den angstramte ikke brug for løsninger – men nærvær.
Du hjælper allermest ved at være rolig og tilgængelig – ikke ved at tage styringen.
I stedet for at sige:
“Du skal bare tænke positivt”
“Der er jo ikke noget at være bange for”
Prøv med:
“Hvordan kan jeg hjælpe?”
“Vil du have, at jeg bare lytter – eller har du brug for sparring?”
3. Pas på dig selv – du har også brug for plads
Når man er tæt på én med angst, kan ens eget liv begynde at stå i skyggen. Det sker ofte langsomt: du tilpasser dig, tager færre initiativer, holder dig tilbage.
Men du hjælper ikke bedst ved at opgive dig selv.
Du hjælper bedst, når du er hel og har energi til at være til stede.
Konkrete redskaber:
Aftal “fri-zoner”: tid hvor I ikke taler om angst
Prioritér egne pauser og relationer
Søg evt. egen støtte – f.eks. terapi, pårørendegrupper eller rådgivning
Jeg tilbyder også terapi til dig som pårørende, der har brug for støtte – Book her
4. Husk håbet – også når det føles langt væk
Når man står midt i angsten – enten som ramt eller pårørende – kan det føles uendeligt. Men det er vigtigt at vide: angst kan bearbejdes. Det kræver tid, mod og støtte – men det er muligt.
Som pårørende kan du være et vigtigt lys i mørket. Ikke som den, der skal “fikse” noget – men som én, der bliver. Som minder om, at det kan blive anderledes.
Angst er en lidelse/tilstand – Og det er muligt at bryde den tilstand.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad hvis den angstramte ikke vil have hjælp?
Pres skaber sjældent forandring. I stedet kan du tilbyde: “Jeg kender en terapeut, du kan tale med – helt uforpligtende.” Eller: “Jeg vil gerne tage med dig første gang, hvis det hjælper.”
Hvordan sætter jeg grænser uden at såre?
Vær ærlig og kærlig: “Jeg vil gerne være der for dig – men jeg har også brug for at lade op. Lad os finde en måde vi begge kan vokse på.”
Er det normalt at blive vred eller udmattet som pårørende?
Ja. Det betyder ikke, du er en dårlig person – det betyder, at du er menneskelig. Giv også dine egne følelser plads.
Du må gerne være både støttende og selvkærlig
At være der for én med angst kræver nærvær og hjerte. Men det kræver også selvkærlighed og grænser. Når du tør mærke dine egne behov – og samtidig bliver ved med at vise omsorg – giver du den smukkeste støtte: du viser, at kærlighed ikke kræver selvopgivelse.
Har du brug for støtte som pårørende?
Jeg tilbyder samtaler, hvor du kan få ro, overblik og redskaber – uden skyld og pres.
Kontakt mig her for en uforpligtende samtale