“Jeg har selv stået midt i angsten – og fundet vejen ud.”
I dag hjælper jeg både mennesker med angst og deres pårørende – med en unik kombination af personlig erfaring og faglig viden.
Lukas Enemark
:NAVN
ALDER:
29 år (1996)
NLP Supervisor ved Dansk NLP institut, Aarhus
(Færdiggjort, 2023)
NLP Psykoterapeut ved Dansk NLP institut, Aarhus
(Færdiggjort, 2025)
NLP Counselor ved Dansk NLP institut, Aarhus
(Færdiggjort, 2024)
NLP Master Practitioner ved Dansk NLP institut, Aarhus
(Færdiggjort, 2023)
NLP Practitioner ved Dansk NLP institut, Aarhus
(Færdiggjort, 2021)
:UDDANNELSE
ANGST PERIODE:
2012 – 2018
Jeg fik angst tilbage i 2012.
I 2018 nåede jeg et punkt hvor jeg så mig selv som angstfri
Foredragsholder siden 2017
:FOREDRAG

OM
MIG
I mange år levede jeg et liv, hvor min hverdag var fuldstændig paralyseret af angsten.
Mens mine venner og familie levede deres liv, lå jeg skræmt og paralyseret på mit værelse. Jeg kunne ikke selv gå ud fra huset, og knap nok sidde ved spisebordet derhjemme.
Alt blev styret af angst.
Jeg skammede mig. Følte mig forkert og alene. Og mens verden omkring mig fortsatte, gik mit liv i stå.
I årevis kæmpede jeg en indre kamp. Ikke bare mod angsten – men mod mig selv. For jeg vidste ikke længere, hvem jeg var, eller hvad jeg ville. Jeg prøvede at passe ind. Leve op til det, jeg troede, andre forventede. Men jeg var aldrig rigtig til stede.
Min vej fri begyndte med ét vigtigt skift.
Jeg stoppede med kun at ville bekæmpe angsten – og begyndte i stedet at forstå den.
Jeg startede i terapi. Og i det rum begyndte jeg langsomt at opdage noget nyt.
At angst ikke er et tegn på svaghed – men et signal. Et signal om, at der var noget som ikke var som det burde være.
Og at jeg ikke behøvede at være bange for det, jeg mærkede.
Jeg lærte at forstå sammenhængen mellem mine tanker, følelser og handlinger.
Lærte at mærke mine egne grænser, og ikke mindst, at finde mine værdier.
Men det vigtigste var måske det her.
Jeg begyndte at tage små skridt. Ikke væk fra angsten – men i retning af det liv, jeg gerne ville leve.
Jeg lærte det hele forfra.
Og i dag hjælper jeg andre med at gøre det samme.
Jeg lærte at gå ud ad døren igen. At tage bussen. At sige ja til et arrangement – og blive der.
Jeg lærte at være med mine følelser uden at lade dem styre alt.
Jeg lærte at tage beslutninger, som passede til den, jeg er – ikke den, jeg troede, jeg burde være.
I dag lever jeg et liv fri af angst.
Fra min personlige kamp til mit professionelle virke
Min egen erfaring med angst er ikke bare noget, jeg har lagt bag mig.
Den er en del af mig – og en styrke i mit arbejde som terapeut og underviser.
Jeg er i dag uddannet Psykoterapeut MPF, og arbejder professionelt med mennesker, der kæmper med angst – og med pårørende, der står ved siden af og føler sig magtesløse.
Jeg bruger både min faglighed og min erfaring, når jeg hjælper mine klienter med at:
Forstå, hvad angst er – og ikke er
Tage angsten alvorligt, uden at lade den styre livet
Bygge deres selvforståelse og handlekraft op igen
Tage skridt mod et liv i overensstemmelse med deres værdier
Det har også resulteret i, at jeg efterfølgende har rejst Danmark rundt og med foredrag, hvor jeg har talt for fagfolk, folk med angst og pårørende.
“Jeg hjælper dig som lider af angst, hen mod det liv du ønsker”
Har du brug for hjælp til din angst, og ønsker du at leve dit liv på dine egne vilkår, så kontakt mig med det samme.
Du er ikke alene!
Og læs mere om hvordan jeg hjælper dig lige her
Min uddannelse
Jeg har gennemført en omfattende 4-årig uddannelse hos Dansk NLP Institut i Aarhus, som er en af Europas førende institutioner inden for NLP (Neuro-Lingvistisk Programmering) og psykoterapi. Uddannelsen kombinerer anerkendte psykologiske teorier med praktiske NLP-værktøjer, hvilket har givet mig et solidt fundament for at arbejde med personlig udvikling og terapi.
1. år – NLP Practitioner
Grundlæggende kommunikations- og metodeforståelse med fokus på selvudvikling og indsigt i menneskers adfærd og drivkræfter.
2. år – NLP Master Practitioner
Udvikling af avancerede færdigheder i forandringsprocesser, konflikthåndtering og arbejde med traumer, tab og sorg.
3. år – NLP Counselor
Dybdegående forståelse for systemiske og dynamiske sammenhænge i familier og på arbejdspladser samt introduktion til klassiske psykologiske teorier og psykoterapi som metode.
4. år – NLP Psykoterapeut
Integration af viden og udvikling af en individuel terapeutisk stil med fokus på sygdom og sundhed, psykoterapiens historie og det psykoterapeutiske rum.
Supervisor-uddannelse
Sideløbende med psykoterapeutuddannelsen har jeg gennemført en supervisoruddannelse, der kvalificerer mig til at støtte og vejlede andre fagpersoner i deres arbejde med NLP-teknikker og personlig udvikling.
Denne uddannelsesrejse har ikke kun givet mig faglige kompetencer, men har også været en personlig udviklingsrejse, der har styrket min evne til at hjælpe dig med at overvinde angst og finde din egen vej i livet.
Min angst
" I lang tid fik jeg at vide, at jeg skulle have angst for altid. I dag lever jeg et liv fri af angst"