https://lukasenemark.dk/ Tue, 06 May 2025 20:29:20 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.9.1 https://lukasenemark.dk/wp-content/uploads/2025/02/Logo-Thumbnail-150x150.png https://lukasenemark.dk/ 32 32 Hvordan hjælper jeg mit barn med angst? https://lukasenemark.dk/hvordan-hjaelper-jeg-mit-barn-med-angst/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=hvordan-hjaelper-jeg-mit-barn-med-angst Tue, 06 May 2025 20:16:07 +0000 https://lukasenemark.dk/?p=4786 En guide til dig som forælder Angst hos børn er langt mere almindeligt, end man umiddelbart skulle tro. Det kan […]

Indlægget Hvordan hjælper jeg mit barn med angst? blev først udgivet på .

]]>

En guide til dig som forælder

Angst hos børn er langt mere almindeligt, end man umiddelbart skulle tro. Det kan vise sig som uro i kroppen, undgåelsesadfærd, søvnproblemer, klager over ondt i maven eller en generel frygt for at fejle eller være alene. Som forælder kan det være både hjerteskærende og frustrerende at stå på sidelinjen og se sit barn kæmpe med noget, man ikke bare kan “fikse”.

Men der er meget, du kan gøre. I dette blogindlæg får du indsigt i, hvad angst er, hvordan den opleves for børn, og hvordan du bedst støtter dit barn – både følelsesmæssigt og praktisk.

Hvad er angst hos børn?

Angst er en naturlig følelse, der hjælper os med at overleve i farlige situationer. Hos nogle børn bliver angst dog så dominerende, at den begrænser deres trivsel og hverdag. Når det sker, taler man om en angstlidelse.

De mest almindelige angstformer hos børn er:

  • Separationsangst: Frygt for at miste forældre eller blive forladt.

  • Social angst: Frygt for at blive dømt, ydmyget eller afvist i sociale situationer.

  • Generaliseret angst: En konstant bekymring for mange ting på én gang.

  • Specifik fobi: Overdreven frygt for fx dyr, mørke eller høje lyde.

 

Læs mere om angstlidelser her: Angstlidelser

 

Sådan genkender du angst hos dit barn

Angst viser sig ofte fysisk og adfærdsmæssigt. Her er nogle typiske tegn:

  • Ondt i maven eller hovedpine uden fysisk forklaring

  • Søvnproblemer eller mareridt

  • Irritabilitet, gråd eller vredesudbrud

  • Undgåelse af skolen, sociale arrangementer eller nye situationer

  • Behov for konstant beroligelse

  • Perfektionisme og frygt for at fejle

Hvis du kan genkende flere af disse symptomer over en længere periode, kan det være et tegn på, at dit barn kæmper med angst.

Hvordan hjælper jeg mit barn med angst?

1. Lyt og anerkend barnets følelser

Det vigtigste, du kan gøre, er at tage dit barns følelser alvorligt. Undgå at sige ting som:
“Der er da ikke noget at være bange for!”
Selvom det er sagt i bedste mening, kan det få barnet til at føle sig misforstået eller forkert.

Sig i stedet:

  • “Det lyder som om, det er rigtig svært for dig.”

  • “Jeg kan godt høre, at du er bange. Hvad tror du der vil ske?”

Når du anerkender følelsen, hjælper du barnet med at regulere den.

 

2. Skab trygge rammer og forudsigelighed

Børn med angst trives med struktur. Gør hverdagen så forudsigelig som muligt. Lav faste rutiner omkring:

  • Sengetid og morgenrutiner

  • Skole og fritidsaktiviteter

  • Pauser og måltider

Tryghed skaber ro i nervesystemet og giver barnet en følelse af kontrol.

 

3. Giv plads til følelser uden at overbeskytte

Det er helt naturligt at ville beskytte sit barn mod det, der gør ondt. Men hvis du altid hjælper barnet med at undgå det, de frygter, bekræfter du ubevidst, at faren er reel.

I stedet for at sige:
“Så behøver du ikke tage til fødselsdagen,”
kan du sige:
“Jeg ved, du synes det er svært, men jeg tror på, du godt kan klare det. Hvordan kan vi sammen få det til at lykkes?”

Gør det kun med ting som dit barn i sidste ende faktisk har lyst til, men holder sig fra grundet angsten, på den måde støtter du barnet i at møde det svære – i trygge rammer og med støtte.

 

4. Træn rolige åndedrag og kropsro

Når dit barn oplever angst, er kroppen i alarmberedskab. Hjælp barnet med at finde ro gennem:

  • Dybe vejrtrækninger (fx 4 sekunder ind, 8 sekunder ud)

  • Rolige bevægelser som at gynge, vugge eller strække kroppen

Gør det til en fælles vane – ikke kun i krisesituationer, men også som daglig rutine.

 

5. Tal om angst på en børnevenlig måde

Brug metaforer og billeder, som barnet kan relatere til. Fx:

  • “Angst er som en røgalarm, der nogle gange går i gang, selvom der ikke er ild.”

  • “Når du er bange, tror din hjerne, at noget farligt skal ske – men det er ikke altid rigtigt.”

Giv dit barn sprog for det, der sker indeni, og hjælp med at skelne mellem farer og følelser.

 

6. Undgå at gøre angst til centrum for alting

Selvom du skal tage dit barns angst alvorligt, er det også vigtigt at bevare fokus på alt det andet barnet er og kan. Sørg for, at livet ikke kommer til at handle kun om angst.

  • Lav ting sammen, som giver glæde og grin

  • Dyrk barnets interesser og styrker

  • Mind barnet om det, de allerede har overvundet

 

7. Søg professionel hjælp, hvis det fylder for meget

Hvis angsten begrænser dit barns hverdag markant – fx skolevægring, social isolation, konstant uro – så er det vigtigt at få professionel støtte.

Som psykoterapeut med speciale i angst hos både børn og voksne, tilbyder jeg samtaler og forløb, der både støtter barnet og jer som familie.

Kontakt mig for en uforpligtende samtale her:

Book gratis samtale

Du har en vigtig rolle – men du skal ikke stå alene

Som forælder kan du gøre en stor forskel, når dit barn kæmper med angst. Bare det, at du læser dette, viser, at du er opmærksom, engageret og kærlig. Men husk, at du ikke behøver klare det hele selv.

Du må gerne bede om hjælp. Og det er ikke en falliterklæring – det er omsorg.

Har du brug for flere redskaber?

Jeg tilbyder kurser og foredrag til forældre og pårørende, hvor du lærer:

  • At forstå hvad angst er

  • Hvordan du bedst støtter og hjælper dit barn

  • Hvordan du passer på dig selv

 

Se kommende kurser for pårørende her: Kurser for pårørende

Ofte stillede spørgsmål om børn og angst

Hvordan ved jeg, om mit barn har angst?
Hvis dit barn ofte bekymrer sig, undgår situationer eller har fysiske symptomer uden årsag – og det påvirker hverdagen – kan det være tegn på angst.

Er det farligt at tale med børn om angst?
Nej. Det hjælper faktisk barnet med at forstå og håndtere det, de føler. Det skaber tryghed og åbenhed.

Skal jeg altid skubbe mit barn ud i det, de er bange for?
Nej. Det handler om en balance mellem støtte og udfordring. Du skal ikke tvinge – men heller ikke undgå alt det svære.

Kan angst forsvinde af sig selv?
Mild angst kan aftage over tid, men ofte har barnet brug for støtte og strategier for at lære at håndtere den – især hvis den har stået på i længere tid.

 

Vil du have mere viden og inspiration?

Har du brug for støtte? Jeg er her for at hjælpe jer videre

Hvis du står med et barn, der kæmper med angst, og du føler dig magtesløs, frustreret eller bare i tvivl om, hvad det rigtige næste skridt er – så er du ikke alene. Det kan være en stor lettelse at tale med en fagperson, der forstår, hvad I står i, og som kan give jer konkrete redskaber og støtte tilpasset netop jeres situation.

Kontakt mig her, for en uforpligtende samtale:

Book gratis samtale

Indlægget Hvordan hjælper jeg mit barn med angst? blev først udgivet på .

]]> Hvordan foregår NLP terapi mod angst? https://lukasenemark.dk/hvordan-foregar-nlp-terapi-mod-angst/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=hvordan-foregar-nlp-terapi-mod-angst https://lukasenemark.dk/hvordan-foregar-nlp-terapi-mod-angst/#comments Sun, 27 Apr 2025 07:39:49 +0000 https://lukasenemark.dk/?p=4763 Er du nysgerrig på, hvordan NLP terapi kan hjælpe med angst? Læs hvordan NLP fungerer, hvad du kan forvente, og hvordan det kan skabe varig forandring.

Indlægget Hvordan foregår NLP terapi mod angst? blev først udgivet på .

]]>

Angst og behovet for professionel hjælp

Angst er en af de mest almindelige psykiske lidelser i dagens samfund. For mange kan det føles som en konstant kamp mod indre uro, som kan være svær at forstå og håndtere. Hvis du lider af angst, kan det påvirke både dit mentale og fysiske velvære.

En af de effektive måder at håndtere angst på er gennem NLP terapi (Neuro Lingvistisk Programmering). NLP terapi arbejder med at ændre de tankemønstre og overbevisninger, der ligger til grund for angsten. I dette indlæg vil vi dykke ned i, hvordan NLP terapi fungerer, hvad du kan forvente, og hvordan det kan hjælpe dig med at få kontrol over din angst.

Hvad er NLP terapi, og hvordan virker det?

NLP terapi er en metode, der bygger på at forstå forbindelsen mellem tanker, sprog og adfærd. Målet med NLP er at ændre de begrænsende tanker og mønstre, der påvirker din oplevelse af virkeligheden, især når det kommer til følelser som angst.

Hvordan NLP virker på angst:
 NLP terapien arbejder på at identificere og ændre de dybereliggende tankemønstre, som skaber angst. Når vi ændrer på de interne billeder og sprog, vi bruger i forbindelse med angsten, kan vi ændre på vores følelsesmæssige respons og dermed reducere angstsymptomer.

Sådan virker NLP:

  • Ændring af indre billeder: NLP hjælper dig med at ændre de billeder og forestillinger, der skaber frygt. Ved at ændre disse billeder kan du reducere angstens intensitet.

  • Sprog og overbevisninger: Vi arbejder med de ord og sætninger, du bruger om dig selv og om angsten. Ved at ændre dit sprog kan du ændre den måde, du oplever situationer på.

Ny forståelse af dine følelser: NLP hjælper dig med at skabe en ny forståelse af dine angstfølelser, så du kan lære at håndtere dem på en mere konstruktiv måde.

Hvad kan du forvente under samtalerne?

Når du starter i NLP terapi, vil den første session handle om at forstå din angst symptomer og de tankemønstre, der ligger til grund. Du vil blive guidet gennem øvelser, der hjælper med at identificere de dybereliggende årsager til din angst.

Hvordan en NLP-session kan foregå (Alle mennesker er forskellige, derfor vil terapien hos mig også tilpasses lige præcis det behov du har):

  • Første session: Vi taler om din angstoplevelse og undersøger de billeder, ord og følelser, der er forbundet med din angst. Du vil få hjælp til at forstå, hvordan disse mønstre er opstået og hvordan de påvirker din krop og sind.

  • Efterfølgende sessioner: Øvelser og teknikker, der hjælper dig med at ændre de tanker og adfærd, der opretholder angsten. Det kan være teknikker som visualisering, ankringsteknik og reframing (omformulering af tanker).

Efter flere sessioner: Efter nogle sessioner vil du begynde at mærke, at din angst bliver mindre dominerende. Du vil opdage, at du har flere værktøjer til at håndtere angsten, og at du kan reagere anderledes i angstdrevne situationer.

Hvor lang tid tager NLP terapi for angst?

Terapiforløbet varierer afhængigt af individet og sværhedsgraden af angsten. Mange kan opleve betydelige forbedringer allerede efter få sessioner, men der kan være behov for flere sessioner afhængigt af din specifikke situation.

Typisk forløb:

  • Kortere forløb: Hvis du har oplevet angst i en kortere periode eller kun oplever lettere symptomer, kan du opleve en stor forandring efter blot 3-6 sessioner.

Længere forløb: Hvis du har kæmpet med angst i længere tid eller har mere alvorlige symptomer, kan det tage lidt længere tid at opnå varige resultater.

Hvorfor vælge NLP terapi?

Der er mange måder at behandle angst på, og NLP terapi har nogle unikke fordele, især hvis du ønsker hurtigt at ændre dine tankemønstre og følelser.

Fordele ved NLP terapi:

  • Hurtigere resultater: NLP terapi er ofte en hurtigere og mere direkte tilgang til behandling af angst. Mange mennesker føler, at de kan mærke en forbedring allerede efter få sessioner.

  • Fokus på tankemønstre: NLP terapi giver dig mulighed for at ændre de dybereliggende tanker, der vedligeholder angsten, hvilket kan føre til en mere varig løsning.

Praktiske teknikker: NLP giver dig konkrete teknikker og værktøjer, som du kan bruge i din dagligdag, når angsten opstår.

Hvad kan du forvente i forhold til fremtidige forandringer?

En vigtig del af NLP terapi er at ændre din relation til din angst. I stedet for at se angsten som noget, der kontrollerer dig, lærer du at se den som en del af din oplevelse, som du har kontrol over.

Hvordan NLP skaber forandring:

  • Kontrol over følelserne: NLP giver dig mulighed for at få kontrol over de følelser, der normalt udløses af angst, og ændre din reaktion.

Ny tilgang til frygt: Du vil lære at se angsten som en naturlig reaktion, men som du kan håndtere på en konstruktiv måde, så den ikke længere styrer dit liv.

Ofte stillede spørgsmål

Er NLP terapi effektiv til angst?
 Ja, mange oplever NLP terapi som en meget effektiv metode til at reducere angst. Det fokuserer på at ændre de dybereliggende tanke- og følelsesmønstre, der skaber angst.

Hvordan adskiller NLP sig fra andre terapiformer?
 NLP terapi adskiller sig ved at fokusere på at ændre tankemønstre og sprog hurtigt. Det er en praktisk og resultatorienteret tilgang, som er ideel til dem, der ønsker hurtige og varige forandringer.

Hvor lang tid tager det at mærke forbedringer?
 De fleste mærker forbedringer efter de første sessioner. NLP terapi arbejder hurtigt og effektivt, og mange oplever, at deres angst er mindre begrænsende efter kort tid.

Find den rette hjælp til din angst med NLP terapi

NLP terapi tilbyder en effektiv og målrettet tilgang til behandling af angst. Gennem teknikker, der fokuserer på at ændre tankemønstre og følelsesmæssige reaktioner, kan du få bedre kontrol over din angst og opnå varige forandringer i dit liv.

Hvis du føler, at din angst begynder at styre dit liv, er det tid til at tage skridtet mod forandring. Jeg er her for at hjælpe dig med at finde den indre ro, du fortjener.
 Book en samtale her.

Book gratis samtale

Husk, at der findes mange forskellige former for behandling og støtte til angst. Det vigtigste er, at du finder et sted, hvor du føler dig tryg, og hvor du oplever, at du kan udvikle dig i dit eget tempo.

Indlægget Hvordan foregår NLP terapi mod angst? blev først udgivet på .

]]> https://lukasenemark.dk/hvordan-foregar-nlp-terapi-mod-angst/feed/ 1 Hjælp en med angst – Uden at miste dig selv https://lukasenemark.dk/hjaelp-en-med-angst-uden-at-miste-dig-selv/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=hjaelp-en-med-angst-uden-at-miste-dig-selv Wed, 23 Apr 2025 20:17:24 +0000 https://lukasenemark.dk/?p=4733 Kæmper én du holder af med angst? Læs hvordan du bedst støtter – uden at glemme dine egne grænser. Få konkrete råd, indsigt og redskaber.

Indlægget Hjælp en med angst – Uden at miste dig selv blev først udgivet på .

]]>

Når nogen tæt på dig har det svært

At stå ved siden af en, der lider af angst, kan være både hjerteskærende og udmattende. Måske forsøger du at være forstående, lytte og støtte – men føler dig samtidig magtesløs.

Mange pårørende fortæller mig, at de selv begynder at føle sig drænede og usikre:
“Gør jeg det godt nok? Hvad hvis jeg siger noget forkert? Hvordan passer jeg også på mig selv?”

I dette indlæg får du indsigt i, hvordan du kan være en tryg støtte – uden at miste dig selv i processen.

1. Forstå hvad angst egentlig er

Først og fremmest: angst er ikke bare nervøsitet. Det er en fysisk og psykisk reaktion, hvor kroppen reagerer, som om der er fare – selv når der ikke er det.

For den, der lider af angst, kan verden føles uforudsigelig og truende. Det handler ikke om svaghed eller “at tage sig sammen”.

Hvad du kan gøre:

  • Læs om angst (Blogindlæg: Hvad er angst?)

  • Spørg åbent: “Hvordan føles det for dig?”

  • Undgå at bagatellisere – sæt i stedet ord på, at du gerne vil forstå

2. Vær en rolig modpol – ikke en problemløser

Det kan være fristende at komme med løsninger, råd og “gode idéer”. Men ofte har den angstramte ikke brug for løsninger – men nærvær.

Du hjælper allermest ved at være rolig og tilgængelig – ikke ved at tage styringen.

I stedet for at sige:

  • “Du skal bare tænke positivt”

  • “Der er jo ikke noget at være bange for”

Prøv med:

  • “Hvordan kan jeg hjælpe?”

  • “Vil du have, at jeg bare lytter – eller har du brug for sparring?”

3. Pas på dig selv – du har også brug for plads

Når man er tæt på én med angst, kan ens eget liv begynde at stå i skyggen. Det sker ofte langsomt: du tilpasser dig, tager færre initiativer, holder dig tilbage.

Men du hjælper ikke bedst ved at opgive dig selv.
Du hjælper bedst, når du er hel og har energi til at være til stede.

Konkrete redskaber:

  • Aftal “fri-zoner”: tid hvor I ikke taler om angst

  • Prioritér egne pauser og relationer

  • Søg evt. egen støtte – f.eks. terapi, pårørendegrupper eller rådgivning

Jeg tilbyder også terapi til dig som pårørende, der har brug for støtte – Book her

4. Husk håbet – også når det føles langt væk

Når man står midt i angsten – enten som ramt eller pårørende – kan det føles uendeligt. Men det er vigtigt at vide: angst kan bearbejdes. Det kræver tid, mod og støtte – men det er muligt.

Som pårørende kan du være et vigtigt lys i mørket. Ikke som den, der skal “fikse” noget – men som én, der bliver. Som minder om, at det kan blive anderledes.

Angst er en lidelse/tilstand – Og det er muligt at bryde den tilstand.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad hvis den angstramte ikke vil have hjælp?
Pres skaber sjældent forandring. I stedet kan du tilbyde: “Jeg kender en terapeut, du kan tale med – helt uforpligtende.” Eller: “Jeg vil gerne tage med dig første gang, hvis det hjælper.”

Hvordan sætter jeg grænser uden at såre?
Vær ærlig og kærlig: “Jeg vil gerne være der for dig – men jeg har også brug for at lade op. Lad os finde en måde vi begge kan vokse på.”

Er det normalt at blive vred eller udmattet som pårørende?
Ja. Det betyder ikke, du er en dårlig person – det betyder, at du er menneskelig. Giv også dine egne følelser plads.

Du må gerne være både støttende og selvkærlig

At være der for én med angst kræver nærvær og hjerte. Men det kræver også selvkærlighed og grænser. Når du tør mærke dine egne behov – og samtidig bliver ved med at vise omsorg – giver du den smukkeste støtte: du viser, at kærlighed ikke kræver selvopgivelse.

Har du brug for støtte som pårørende?
Jeg tilbyder samtaler, hvor du kan få ro, overblik og redskaber – uden skyld og pres.
Kontakt mig her for en uforpligtende samtale

Indlægget Hjælp en med angst – Uden at miste dig selv blev først udgivet på .

]]> 5 Tegn på angst – og hvad du kan gøre ved dem https://lukasenemark.dk/5-tegn-pa-angst-og-hvad-du-kan-gore-ved-dem/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=5-tegn-pa-angst-og-hvad-du-kan-gore-ved-dem https://lukasenemark.dk/5-tegn-pa-angst-og-hvad-du-kan-gore-ved-dem/#comments Wed, 23 Apr 2025 19:57:15 +0000 https://lukasenemark.dk/?p=4723 Er du i tvivl om, om det du føler er angst? Læs om fem typiske tegn på angst og få konkrete råd til, hvordan du kan tage de første skridt mod ro

Indlægget 5 Tegn på angst – og hvad du kan gøre ved dem blev først udgivet på .

]]>

Når kroppen spænder op, og tankerne tager over

Angst er mere end uro i maven. Det er en gennemgribende tilstand, der påvirker både krop, tanker og følelser – og ofte vores relationer. Flere, der kommer til mig i terapi, beskriver en følelse af, at “noget er galt eller mærkeligt”, men har svært ved at sætte ord på, hvad det egentlig er.

Hvis du genkender følelsen af at være fanget i dit eget indre kaos – uden at forstå hvorfor – så er det muligt, at angst er en del af billedet.

Her får du fem almindelige tegn på angst – og hvad du selv kan gøre på vejen mod ro.

1. Du er konstant på vagt

Når vi lever med angst, befinder kroppen sig ofte i et overaktivt alarmberedskab. Det føles som om, du hele tiden skal være parat til at reagere. Selv i trygge omgivelser kan din krop føles spændt og urolig.

Eksempler:

  • Du bliver let forskrækket

  • Du scanner rummet for potentielle “farer”

  • Du føler dig udmattet uden at have lavet noget

Hvad du kan gøre:

  • Øv dig i at bruge dine sanser, mens du trækker vejret roligt gennem næsen

  • Sæt tempoet ned – fysisk og mentalt

  • Overvej at bruge guidede meditationer som hjælp til afspænding

Læs mere om hvordan jeg arbejder med angst i min praksis – Læs mere her

2. Tankerne kører i ring – og du kan ikke stoppe dem

Et af de mere belastende symptomer ved angst er det, vi kalder tankemylder. Tankerne kører som en rutsjebane: “Hvad nu hvis…?”, “Burde jeg have sagt noget andet?”, “Er jeg ved at blive syg?”

Hvorfor det sker:
Hjernen forsøger at finde tryghed gennem overanalyse – men det gør ofte kun angsten værre.

Hvad du kan gøre:

  • Skriv tankerne ned – uden at redigere eller analysere

  • Spørg dig selv “Hvad er det værste der kan ske”. spørg igen med det nye svar du får

  • Lav en konkret “bekymringstid” – fx 15 minutter om dagen, hvor du bevidst giver plads til tankerne. Byd tankerne velkommen og lad dem være tilstede her

3. Du begynder at undgå situationer

Et tydeligt tegn på angst er, at du begynder at undgå ting, der tidligere var en naturlig del af dit liv. Det kan være alt fra sociale arrangementer til at tage toget eller åbne breve.

Undgåelse er en kortsigtet strategi, som giver umiddelbar lettelse – men som på sigt forstærker angsten.

Eksempler:

  • Du aflyser aftaler

  • Du lader være med at tage telefonen

  • Du udsætter beslutninger

Hvad du kan gøre:

  • Mød angsten i små bidder – ikke for at “overvinde” den, men for at være i den

  • Anerkend, at du undgår noget – uden at dømme dig selv

  • Sæt små mål: fx “jeg deltager i noget jeg har lyst til, men som jeg er stoppet med, i 10 minutter”

4. Din søvn er forstyrret – og du vågner urolig

Angst og søvnproblemer hænger tæt sammen. Mange oplever, at angsten især viser sig om aftenen og natten – når der ikke længere er distraktioner.

Tegn:

  • Du har svært ved at falde i søvn

  • Du vågner flere gange i løbet af natten

  • Du vågner med uro eller hjertebanken

Hvad du kan gøre:

  • Brug en rolig podcast, beroligende musik eller vejrtrækningsøvelser

  • Skriv bekymringer ned inden sengetid – det signalerer til hjernen, at du “har taget dig af dem”

5. Du føler dig ikke god nok

Bag mange angsttilstande ligger en følelse af utilstrækkelighed. En indre kritiker fortæller dig, at du ikke er stærk nok, ikke sjov nok, ikke god nok.

Tanker som:

  • “Jeg burde kunne klare det her”

  • “Andre ville ikke reagere sådan”

  • “Jeg ødelægger det hele”

Hvad du kan gøre:

  • Øv dig i at tale til dig selv som til en god ven

  • Undersøg, hvor tankerne kommer fra – er det dine egne, eller noget du har lært?

  • Overvej samtaleterapi som et trygt rum til at arbejde med disse indre stemmer

Læs mere om terapi hos mig her

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan ved jeg, om det er angst og ikke stress?
Stress og angst overlapper ofte. Forskellen er, at angst typisk kommer med vedvarende bekymringer, kropslig uro og undgåelse, selv når ydre pres er væk.

Kan angst forsvinde af sig selv?
I nogle tilfælde kan angsten forsvinde af sig selv, nogle vokser fra det. i andre tilfælde kan angsten mindskes midlertidigt – men uden støtte og bevidsthed risikerer du, at den vender tilbage. Samtaleterapi kan hjælpe dig med at forstå og ændre mønstrene bag.

Hvordan hjælper samtaleterapi mod angst?
Terapi giver dig indsigt i dine reaktionsmønstre, og du får redskaber til at møde angsten med mere ro, nysgerrighed og omsorg – frem for kamp.

Du er ikke alene – og der er håb

Angst er ikke en karakterbrist – det er en naturlig reaktion, der er gået i overgear. Med støtte, indsigt og små skridt er det muligt at få det bedre – og leve et liv med mere ro og frihed.

Har du brug for støtte?
Book en gratis og uforpligtende samtale – og mærk, om jeg er den rette til at hjælpe dig videre.
Book en samtale her:

Book gratis samtale

Andre kilder til info om angst:

Indlægget 5 Tegn på angst – og hvad du kan gøre ved dem blev først udgivet på .

]]> https://lukasenemark.dk/5-tegn-pa-angst-og-hvad-du-kan-gore-ved-dem/feed/ 1 Angstlidelser pt. 1 https://lukasenemark.dk/angstlidelser-pt-1/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=angstlidelser-pt-1 Fri, 01 Dec 2023 19:21:06 +0000 https://lukasenemark.dk/?p=3693 Angstlidelser pt. 1 Som skrevet i et tidligere indlæg – Hvad er angst? – Findes der flere forskellige angstlidelser. Angst kan se […]

Indlægget Angstlidelser pt. 1 blev først udgivet på .

]]>

Angstlidelser pt. 1

Som skrevet i et tidligere indlæg – Hvad er angst? – Findes der flere forskellige angstlidelser. Angst kan se forskellig ud, og føles forskellig fra person til person på trods af, at de lider af samme type angst. Selvom samme lidelse kan føles forskelligt eller, at to forskellige lidelser kan føles ens, har jeg alligevel prøvet, at lave en liste over mulige symptomer herunder.

Samtidig forklare jeg, hvordan du muligvis kan slippe de enkelte angstlidelser, og få et liv fri af angsten.

Husk at nedenstående er retningslinjer, og både symptomer og vejen fri kan være anderledes for dig. Ønsker du at arbejde mere intenst mod et liv fri af angst, så kontakt os endelig.

Jeg tilbyder selvfølgelig psykoterapi, som du kan læse mere om her. Denne artikel er lavet til dig som selv, eller med hjælp fra omgangskreds, vil prøve at blive fri af din angst, eller som grundet andre omstændigheder ikke har mulighed for, at gå ved en psykoterapeut.

Typer af angst

Angstlidelser, er en gruppe af psykiske helbredstilstande, som at karakteriseret ved overdreven bekymringer, frygt og ængstelighed. I følge WHO’s diagnose klassifikation (ICD-11), inddeler de angst i forskellige kategorier. De forskellige angstlidelser er som inddelt herunder:

Foruden WHO’s inddeling, snakker vi også om følgende:

  • Dødsangst
  • Præstationsangst
  • Sygdomsangst
  • Eksamensangst
  • Separationsangst
  • Agorafobi
  • Klaustrofobi
  • Kompleks post traumatisk stress lidelse (Complex PTSD)

Læs mere om disse angstlidelser i dette indlæg: *Indlæg kommer*

Lidt fakta om angst

Inden jeg går rigtig i gang med indlægget, vil jeg blot liste lidt generel info om angst. Dette er hentet via WHO (World health organization). Du kan læse mere her: https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/anxiety-disorders

  • Angstlidelser er verdens mest almindelige psykiske lidelser

  • Du kan sagtens opleve flere angstlidelser på samme tid

  • Symptomer på angst opstår oftest i barndommen eller ungdommen

  • Kun ca. 1 ud af 4 personer, modtager behandling for deres tilstand

  • Ved angst ses en øget risiko for, depression, misbrug, og selvmordstanker / selvmordsadfærd
    (Husk at sige det til nogen, hvis du er i krise eller har tanker om selvmord. Du kan læse mere om akut hjælp på https://www.livslinien.dk/ eller ringe til dem direkte på tlf. 70201201. Husk, at du også altid kan ringe 112 for hjælp)

Generaliseret angst (GAD)

Generaliseret angst er karakteriseret ved vedvarende og overdreven bekymring for daglige aktiviteter eller begivenheder. Her ses ofte også bekymringer om bekymringerne.
Mange som lider af generaliseret angst, har tendens til hele tiden at være i gang, for at ’flygte’ fra deres tanker. Resultatet er blot, at de sjældent gir sig lov at slappe af, for så kommer tankerne væltende.

Af symptomer kan nævnes:

  • konstant / næsten konstant uro i kroppen
  • Indvendig rysten
  • Udvendig rysten
  • Hjertebanken
  • Trykken for brystet
  • Sveden
  • Rastløshed
  • Spænding i kroppen
  • Udmattelse
  • Hovedpine
  • Koncentrationsbesvær
  • Problemer med at sove
  • Bekymringer om bekymringerne
    (Med dette menes, at nogle med generaliseret angst, kan føle at de ender med at blive sindssyge, eller på anden måde blive syge af de ’evige’ tanker / bekymringer)

Hjælp til generaliseret angst:

En stor del af at blive fri af disse angstlidelser er, at finde ud af hvornår angsten er opstået, og måske også hvad der er årsag til at den er opstået. Herefter kan du kigge på hvad det egentlig er den prøver at hjælpe dig med – og ja dette kan lyde mærkeligt, når nu angsten kan være så invaliderende – og herefter lære, at opnå det på – for dig – en mere hensigtsmæssig måde. Vi som mennesker er selv i stand til at vælge vores følelser og tilstande i alle aspekter i vores liv, og det er blandt andet det du kan arbejde med her.

At gøre dette selv, kan være både svært og overvældende, derfor kan terapi være gavnlig, læs mere om hvordan jeg kan hjælpe dig her.

Fokusskifte og visualisering

Foruden ovenstående, kan en vigtig del i vejen fri af generaliseret angst være, at øve sig i fokus skifte og visualisering.
Et eksempel på fokus skifte kunne være. I en situation du nyder at være i, men hvor du normalt ville bruge det meste af tiden på at bekymre dig. I denne situation skal du øve dig i, hvad ved situationen du faktisk nyder, og prøve at have fokus på dette. Forberedelserne – hvad er det jeg ønsker at have fokus på – skal ske inden situationen (hvor angsten normalt opstår), gerne et sted du er tryg. Måske vil du første gang glemme det hele i situationen, eller måske lykkedes det lige i 1 minut. Det er sådan det vil være. Det tager lang tid at vænne tankerne til dette, men små skidt og vedholdenhed er vejen frem.

For at forstærke dette, kan det gavne at bruge visualisering.
Visualisering er, at se situationen for dig, men prøve at udspille den, som du ønsker den skal være. Vores hjerner kender ikke forskel på det vi tænker og det som rent faktisk er sket så, ved at udspille den ønskede situation i dine tanker, vil hjernen og kroppen få en følelse af, at det faktisk er sket.

Eksponering

HUSK, med alt ’træning’ fri af angsten, skal det aldrig blive mere ubehageligt end, at du har lyst til at prøve igen. Hvad er pointen i at presse dig selv, hvis du holder dig væk en anden gang, fordi det blev så ubehageligt. Det hedder sig at, hvis du bare holder ud skal angsten nok gå væk. Det er ganske vidst rigtigt, men hvis det har været så hårdt at holde angsten ud, at du undgår en given situation i fremtiden, hvad var pointen så??
Husk at det altid er på dine præmisser, og til en grænse, hvor du har mod på at blive ved at udfordre det

Panikangst

Panikangst er karakteriseret ved panikanfald – som ofte kommer ud af det blå – og frygten for, at få panikanfald. Anfaldende kan også komme forud for tanker, følelser eller kropslige fornemmelser, og det kan samtidig også være normalt, at vågne om natten og være midt i et panikanfald

Af symptomer kan nævnes:

  • Hjertebanken
  • Hurtig puls
  • Svimmelhed
  • Rysten
  • Sveden
  • Synsforstyrrelser
  • Kvalme
  • Toilettrang
  • Følelsen af kvælning
  • Smerter / trykken i brystet
  • Prikken i huden
  • Uvirkeligheds fornemmelse
  • Hyperventilation
  • Undvigelsesadfærd

Hjælp til Panikangst:

En stor del af at blive fri af disse angstlidelser er, at finde ud af hvornår angsten er opstået, og måske også hvad der er årsag til at den er opstået. Herefter kan du kigge på hvad det egentlig er den prøver at hjælpe dig med – og ja dette kan lyde mærkeligt, når nu angsten kan være så invaliderende – og herefter lære, at opnå det på – for dig – en mere hensigtsmæssig måde. Vi som mennesker er selv i stand til at vælge vores følelser og tilstande i alle aspekter i vores liv, og det er blandt andet det du kan arbejde med her.

At gøre dette selv, kan være både svært og overvældende, derfor kan terapi være gavnlig, læs mere om hvordan jeg kan hjælpe dig her.

Find ro i følelsen

Det at lære, at finde ro i dig selv er også en stor del af, at blive fri af din panikangst. For at finde ro er det vigtig, at prøve at ligge mærke til, hvordan forskellige dele af dig påvirker hinanden. Her tænker jeg på dine følelser, dine tanker, det du mærker i kroppen, og den adfærd som er til stede ved eller op til et anfald.
Ved at få en forståelse af, hvordan disse påvirker hinanden, spiller sammen, og reagere, har du mulighed for, at få en større forståelse af hvad der går forud for et angstanfald, og måske derved bedre navigere i det. Det kan være alt fra noget du tænker millisekunder inden du får et anfald, det kan være noget som er tilstede i en given situation ved et anfald (en ting eller en person), det kan være en lugt, det kan være noget du mærker i dig selv. Mulighederne er mange, og det er væsentligt at blive bevidst om hvad der fremprovokere panikken, for derved at lære, at navigere i det.

Dernæst kræver det – ligesom med generaliseret angst – at prøve at ændre fokus i de situationer som muligvis fremkalder et anfald, eller fjerne dig fra situationer, hvis de ikke gavner dig og dit liv.

Vejrtrækning

Vejrtræknings øvelser kan hjælpe med at berolige krop og sind, og kan være super effektive ved panikangst. Øv dem gerne i situationer hvor angsten ikke er til stede, så du mere naturligt kan bruge det når angsten kommer.

En metode jeg selv har brugt er, at trække vejret ind på 4 slag (gennem næsen), derefter holde vejret i 4 slag, for så at puste ud på 8 slag. Dette påvirker bl.a. vagusnerven, som giver en afslappende fornemmelse.
Der findes et hav af forskellige vejrtræknings øvelser, så det er bare at google løs, og finde det som virker for dig. Personligt kan jeg anbefale ’Træk vejret’ af Stig Åvall Severinsen, som jeg selv har brugt meget, og stadig bruger i dag.

Social angst (SAD)

Social angst er karakteriseret ved en stor frygt og bekymring for sociale situationer.
Her ligger fokus på, hvad alle andre tænker og mener om mig. Det er med frygten for, at andre vil fordømme eller se ned på mig.

Det kan være følelser som skyld og skam, der er helt ude af proportioner. Dette kan måske skyldes nedgørende eller undertrykkende behandling i personens fortid, måske ved fysisk eller psykisk krænkelse, omsorgssvigt eller mobning.

Situationer som disse, kan ramme en persons identitet, og kan i værste tilfælde udvikle sig til ’jeg er forkert i alt jeg gør og er’.

Af symptomer kan nævnes:

  • Uro
  • Anspændthed
  • Panikanfald
  • Sveden
  • Rysten
  • Rødmen

Hjælp til Social angst:

En stor del af at blive fri af disse angstlidelser er, at finde ud af hvornår angsten er opstået, og måske også hvad der er årsag til at den er opstået. Herefter kan du kigge på hvad det egentlig er den prøver at hjælpe dig med – og ja dette kan lyde mærkeligt, når nu angsten kan være så invaliderende – og herefter lære, at opnå det på – for dig – en mere hensigtsmæssig måde. Vi som mennesker er selv i stand til at vælge vores følelser og tilstande i alle aspekter i vores liv, og det er blandt andet det du kan arbejde med her.

At gøre dette selv, kan være både svært og overvældende, derfor kan terapi være gavnlig, læs mere om hvordan jeg kan hjælpe dig her.

En anden vigtig ting i vejen fri af social angst er, at blive fortrolig med de følelser der ellers måtte være tilstede i de situationer hvor du oplever angst i sociale henseender, og øve dig i at se oplevelserne fra en anden vinkel. Både de oplevelser der har været og i de fremtidige oplevelser. Dette er ikke ensbetydende med, at du skal negligere det som er sket, men tage et valg om at se dem fra en anden vinkel, så bl.a. skyld og skam kan komme tilbage i normale proportioner, og give plads til de andre følelser, som skal have lov at være tilstede.

Specifikke fobier

Specifikke fobier er karakteriseret ved intens irrationel frygt for specifikke genstande eller situationer, der ofte fører til undgåelses adfærd og angstanfald.
Du kender det måske fra folk som er bange for elevatorer og derfor tager trappen, eller som er bange for højder, og derfor undgår noget son indebærer at skulle højt op.

Så hvorfor er en fobi en angstlidelse, når vi alle kan være bange for forskellige ting i vores liv?
Det gør det, når den bliver hæmmende og begrænsende i vores liv. Hvis din yndlingshobby er faldskærms udspring, og du pludselig for en fobi for højder. Eller hvis dit drømmejob er at blive læge, men du har fået en skræk / fobi for sygehuse. Fobier er en angstlidelse, fordi den begrænser og hæmmer din livskvalitet.

Af symptomer kan nævnes:

Her ses de samme symptomer som ved panikangst.

Hjælp til Specifikke fobier:

Som hjælp til specifikke fobier, vil fremgangs måden ligne den fra panikangst.

Det handler rigtig meget om, at udfordre sig selv i den / de situationer fobien opstår, og så udfordre det med små skridt. Hele tiden et tempo du selv kan være med på, og til en grad, hvor du har lyst til at blive ved at prøve at udfordre det. Over tid, vil du forhåbentlig opleve at angsten mindskes, og på et tidspunkt ikke er til stede i situationen / situationerne.

Husk, at selvom det kan føles voldsomt, så er det blot din hjerne der spiller dig et puds.

Tvangstanker / tvangshandlinger (OCD)

OCD karakteriseres ved tvangstanker og / eller tvangshandlinger som udføres igen og igen, som regel i frygt for, at der ellers vil ske noget slemt.
Nogen kan ved rationelt godt, at handlingerne eller tankerne ikke er nødvendige for afværgelse af ’det slemme’, men trangen er for stærk til at modstå. Andre er helt overbevist om, at tvangshandlingerne eller tankerne skal være tilstede for at afværge det muligvis ’slemme’ der ellers kan ske.

Det kan både være frygten for tanker du får, om noget du vil gøre, som du med dig selv ved, at du aldrig ville gøre. Her er det så frygten for alligevel at komme til, at gøre det. Det kan også være frygten for, at hvis ikke du udfører eller tænker noget bestemt, så er der måske nogle andre som kommer til skade.

Af symptomer kan nævnes:

  • Tvangstanker
  • Tvangshandlinger
  • Undvigelsesadfærd
  • Anspændthed
  • Generaliseret angst

Hjælp til OCD:

En stor del af at blive fri af disse angstlidelser er, at finde ud af hvornår angsten er opstået, og måske også hvad der er årsag til at den er opstået. Herefter kan du kigge på hvad det egentlig er den prøver at hjælpe dig med – og ja dette kan lyde mærkeligt, når nu angsten kan være så invaliderende – og herefter lære, at opnå det på – for dig – en mere hensigtsmæssig måde. Vi som mennesker er selv i stand til at vælge vores følelser og tilstande i alle aspekter i vores liv, og det er blandt andet det du kan arbejde med her.

At gøre dette selv, kan være både svært og overvældende, derfor kan terapi være gavnlig, læs mere om hvordan jeg kan hjælpe dig her.

En vigtig del er også, at øve sig i at tankerne er tilstede. Tanker er heldigvis bare tanker, det er svært at gøre noget ved de er der, og nærmest umuligt at få dem til at gå væk, i hvert fald hvis fokus er på at de skal forsvinde. Ligesom med følelser, så er tanker tilstede når ’de har lyst til det’.

Det er at øve sig på at lade tanken være der, til en grad hvor du udfordre det, men stadig kan være med, og have lyst til at udfordre det senere på dagen eller dagen efter, herved kan du opleve at der ikke sker noget ’slemt’ ved, at tanken er tilstede. Det handler om at ændre det mønster du har i situationerne.

Post traumatisk stress lidelse (PTSD)

PTSD kan opstå som følge af en oplevet eller vidnet, voldsom traumatisk oplevelse. Ved traumatisk oplevelse forstås også langvarig fysisk og / eller psykisk misbrug. Det er vigtig at være bevidst om, at ikke alle der oplever en traumatisk oplevelse, udvikler PTSD.

PTSD kan påvirke dit mentale, følelsesmæssige og fysiske velbefindende, og forsage vedvarende symptomer, der kan have stor indvirkning i din dagligdag.

Fælles for de traumatiske oplevelser, der kan udvikle sig til PTSD er, at man har følt sig truet på livet. Den kan være at man reelt set har været i livsfare, eller at man føler man har været i livsfare. Det kan også gøre sig gældende, hvis man har overværet en anden være i livsfare hvor man som pårørende har oplevet frygt, rædsel, og hjælpeløshed.

Af symptomer kan nævnes:

  • Genoplevelse af traumet / Flashbacks
  • Øget arousal (arousal er et udtryk for hjernestammens vågenhed og modtagelighed for sanseindtryk. Øget arousal kan øge puls og blodtryk, og leder til en tilstand af vågenhed og parathed, ift. at reagere på sanseindtryk. Du er konstant ’på vagt’)
  • Negative ændringer i tanker og humør
  • Undvigelsesadfærd
  • Hukommelses / koncentrationsbesvær
  • Søvnproblemer / mareridt
  • Depression

Hjælp til PTSD:

Det er vigtigt at få talt om den traumatiske oplevelse og huske på, at den livsfarlige situation ligger i fortiden, så uanset hvor svært og hårdt det er at snakke om, er du heldigvis uden for livsfare.
Grunden til, at det er vigtigt at få snakket om, og blive ved at snakke om er, at der i traumesituationen sker en stressreaktion i kroppen, som gør klar til at kæmpe eller at flygte for overlevelse. Efter den traumatiske oplevelse, har det ikke været mulig for kroppen og hovedet, at slippe denne stressreaktion, og den er derved stadig i gang. Ved at snakke om hændelsen, kan den komme på afstand, og stressniveauerne i din krop kan reguleres igen.

Med PTSD vil det ligesom ved flere af de andre angstlidelser også hjælpe med eksponering ift. undvigelsesadfærden, og vejrtræknings øvelser ift. søvnproblemer og for, at skabe ro i dit system.

Foruden det du selv kan gøre, er der også her mulighed for terapi. At arbejde sammen med en psykoterapeut kan ofte virke dybere, og kan gøre det mere overskueligt at komme igennem. Læs mere om hvordan jeg kan hjælpe dig lige her.

*** Generel info om angst, og Karaktertræk og symptomer på de enkelte angst lidelser, er skrevet med udgangspunkt i WHO’s beskrivelser.

Indlægget Angstlidelser pt. 1 blev først udgivet på .

]]> Hvad er angst? https://lukasenemark.dk/hvad-er-angst/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=hvad-er-angst Fri, 01 Dec 2023 19:05:06 +0000 https://lukasenemark.dk/?p=3684 Hvad er angst? Er det farligt? skal jeg have angst resten af livet? læs mere her, og lær hvad angst er, og hvad du kan gøre.

Indlægget Hvad er angst? blev først udgivet på .

]]>

Hvad er angst?

Hvad er angst egentlig?

I denne artikel, vil jeg komme ind på spørgsmål som: Hvad er angst? er det farligt? skal jeg have angst resten af livet? og mere til.

Lad os komme i gang med det samme

…

Angst er en følelse.

Angst er en naturlig reaktion på noget som føles farligt.

Dens opgave er, at sikre at du reagerer hurtigt og instinktivt i farlige situationer, med henblik på at flygte eller forsvare dig selv.

Med den viden, kan det få nogen til at stille spørgsmålstegn ved, om angst så ikke er en god ting.

For at give en bedre forståelse af det hele, vil jeg herunder dele forklaringen op i to dele. Den ene del værende angst som den følelse / reaktion den er. Den anden del værende angst som vi snakker om det her, som i mange tilfælde hæmmer livskvaliteten for både den angste, og de pårørende til.

“ Angst er frygten for fremtiden. Hvis vi kan fokusere på nuet, kan vi så leve uden at være ængstelige? og selv hvis vi kan, er det så det vi skal? “

Angst som følelse

Som skrevet ovenfor, er angst en naturlig følelse i os, og en reaktion på – hvad der for dig føles som – noget farligt

Den har til hensigt at sikre din overlevelse ved, enten at flygte eller ’kæmpe’ i disse situationer, så set med de øjne, er angst livsvigtig.

Det eneste angsten vil er, at sørge for, at du overlever.

Måske kender du selv følelsen af at blive bange eller mærke frygt, i situationer som ikke nødvendigvis er livsfarlige, men som alligevel påvirker dig i en vis grad? I sådanne situationer, kan du som regel navigere med sund fornuft, og stadig rationelt tage beslutninger ud fra.

Angst er også den følelse der står tilbage, når alle andre følelser er blevet skubbet væk, eller undertrykt om man vil. Der er ingen mening i at være sur, glad, eller ked af det, hvis du står ansigt til ansigt med fx en løve. Så skal du altså flygte eller kæmpe hvis du vil overleve. Her vil angsten tage over og sørge for, at du flygter eller forsvare dig.

Med læringen om, at angst faktisk er en god ting, hvordan kan det så være, at angst kan være så hæmmende og invaliderende for – specielt i vores tid – så mange mennesker verden over?

Angst som vi snakker om her

Hvad er angst så, som vi snakker om den her er? Det er når den bliver invaliderende og hæmmende for livskvaliteten. Når du holder dig fra situationer du har lyst til at være i, fordi angsten holder dig tilbage. Når følelsen bliver så ekstrem og ubehagelig, og evnen til at tænke fornuftigt og rationelt har slået fra lang tid forinden. Hvor almindelige hverdags situationer kan være så uoverskuelige og ekstreme.

Når det at skulle sidde i et klasselokale, det at skulle tage i biografen, det at være sammen med en kammerat eller veninde, eller det at skulle sidde og spise aftensmad ved bordet bliver ulideligt, fordi kroppen er i beredskab.

Når det føles som om kroppen gir op, øjnene sortner, kroppen panikker, hjertet banker ud gennem brystkassen, ben og arme snurrer, og svimmelheden overtager.

Angst som vi snakker om den her, er når den bliver hæmmende for din livskvalitet, pga. det den medfører.

Hvis du læser dette og selv lider af angst, men sidder efterladt med følelsen af, at dit ikke er som beskrevet ovenover? eller er på pårørende til en med angst, og kun kan genkende nogen af tingende? Så er det vigtigt at huske dette:

Ovenstående er blot én måde angst kan ’se ud på’. Det er vigtigt at vide, at angst kan føles og se ud på helt forskellige måder, fra person til person.

Ligesom angst både kan føles og se forskellig ud, fra person til person, så vil grunden til, hvorfor din angst er opstået, også være speciel for dig.

Det betyder også, at behandlingen skal være speciel for dig, og tilpasset til lige netop dig og det du har brug for.

Typer af angst

Der findes flere forskellige typer af angst, der findes derfor også mange forskellige måder at have det på, og angst kan derfor også forekomme i forskellige situationer, alt efter hvad du lider af.
Jeg vil i et senere blogoplæg liste flere af de forskellige typer af angst du kan lide af. Jeg vil både forklare noget om hvilke typer angst der findes, hvordan symptomerne måske kan være, og hvordan hjælpen måske kan se ud.

Men husk, dette vil blot være guidelines ift. hvordan en mulig angstlidelse kan se ud og føles, og en mulig vej fri af angsten.

Læs indlægget om nedenstående angstlidelser her: Angstlidelser

  • Panikangst
  • Social angst
  • Generaliseret angst
  • Fobier
  • OCD
  • PTSD
  • mm. – der vil forefindes flere typer og variationer af angst, som vi også vil komme ind på.

Angst er IKKE en sygdom

Angst er en psykisk lidelse – mange bruger termen ’psykisk sygdom’ – Jeg bruger termen ’Psykisk lidelse’.

Siden WHO, gjorde psykiske tilstande, til en del af deres diagnose klassifikation (nu ICD-11), er psykiske diagnoser beskrevet som lidelser og IKKE sygdomme. Dette holder jeg også fast i.

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser.

Det er samtidig en tilstand, med muligheden for at opnå / opleve en anden tilstand.

Bliv fri af angsten

Når nu at jeg ovenover skriver, at angst er en tilstand og, at det er muligt at opnå / opleve en anden tilstand, så er det for at fortælle, at du har mulighed for at vælge en anden følelse end angst, i givne situationer. Dette er bl.a. andet, en måde jeg arbejder med angst på.

Jeg arbejder nemlig IKKE med, at du skal lære at leve med angsten (den livshæmmende). Hvorfor leve med noget, som er så invaliderende?

Jeg arbejder ud fra overbevisningen om, at DU KAN BLIVE FRI AF DIN ANGST (læs mere i dette blogindlæg: Dette blogindlæg er endnu ikke skrevet, men jeg linker til det så snart det er færdig)

…

Afslutningsvis vil jeg blot berolige dig med:

Angst er ikke farligt.
Det kan være så slemt, at du føler du er ved at blive sindssyg, eller at du føler du er ved at dø. Det er kroppens naturlige reaktion, som bare vil holde dig i live, den kommer blot uhensigtsmæssig til udtryk.

Er det tid til at gøre noget ved din angst?

Er det tid til, at få og leve det liv du ønsker?

Tag det første store skridt og kontakt mig allerede i dag.

Kontakt

Indlægget Hvad er angst? blev først udgivet på .

]]> CORONA & ANGST https://lukasenemark.dk/corona-angst/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=corona-angst Thu, 19 Mar 2020 18:22:35 +0000 https://lukasenemark.dk/?p=1350 En tanke..

En tanke der gør, at du føler dit liv går helt i stå..

Fanget af din egen opfattelse af livet..

Indlægget CORONA & ANGST blev først udgivet på .

]]>

It’s okay to feel fear,
because only by acknowledging fear,
you can set it free

– Lukas Enemark

En tanke..

En tanke der gør, at du føler dit liv går helt i stå..

Fanget af din egen opfattelse af livet..

…

Aftenhimlen lægger sig smukt udenfor som et varm tæppe der holder dig tryg. Du sidder inde i din sofa. tv’et flimrer i baggrunden, det er statsministeren som fortæller om Corona virussen. Du sidder med din telefon i hånden og læser nyheder. Det eneste der fylder på skærmen er den ene artikel efter den anden, og hvad handler de om?? Corona virussen…

Du ringer til din familie for at snakke, og hvad bliver der talt om?? godt gættet, det er Corona virussen.

Du kan næsten ikke se eller hører noget, uden det har forbindelse til denne virus. Det er med frygt i stemmerne der bliver talt. Det er skrækscenarier fra hele verdenen der bliver vist. Der bliver skabt frygt i de små hjem. I DIT hjem…

Alt denne fokus er med god grund. En virus som har fået så stor indflydelse for den planet vi bor på, at der skal tages, hvad der i vores øjne kan virke som ekstreme tiltag, for at skabe kontrol over situationen.

Men..

Med ekstreme tiltag og voldsomme historier, fødes også frygt og angst.

Angsten for hvad der skal ske med dig. Angsten for hvad der skal ske med dem du holder af. Angsten for hvad der skal ske med den jord du bor på..

Der er brug for, at der bliver taget hånd om det faktum, at rigtig mange bliver angst over den situation vi alle står i lige nu.

…

”Men Lukas, jeg bliver ikke bange over alt det her??”

Er det den tanke du sidder med, efter at have læst det her?

Hvis ja, så er det dig der er ekstra meget brug for!

Måske er det ikke dig der er bange, men måske ligger din lille søn eller datter inde på sit værelse, bange for hvad der skal ske, og samtidig med frygt for at fortælle dig, at Han/Hun er bange.

Din kæreste ligger i dine arme og fortæller om, hvad det gør inde i hans/hendes krop, og din respons er ”jaja, men bare rolig, der sker ikke noget”.

Det kan endda være din mor eller far, som i alt det her også skal få deres hverdag til at fungere, men som under facaden er på vippen til at bryde sammen, med en konstant trang til at tjekke netdoktor for symptomer, i frygten om hvorvidt de er blevet smittet..

Angsten spredes med stor hast i vores hjem, hvor du og jeg gerne skulle føle os sikre.

Men er du sikker? Er din familie sikker? Og her tænker jeg ikke på virussen, men på de tanker der kan flyve igennem hovedet og skabe frygt.

…

DET ER VIGTIGT, AT VI STÅR SAMMEN IGENNEM ALT DETTE!

…

Lige så vigtigt det er at stå sammen i bekæmpelsen af Corona virussen, lige så vigtigt er det, at stå sammen i kampen om frygten. Om angsten.

…

For nej, sandsynligvis sker der ikke noget, og ja, med stor sandsynlighed kan vi tage det roligt når vi følger disse anvisninger som bliver meldt ud. Men prøv du at fortæl til en som ikke kan se eller mærke andet end frygt, og inde i hovedet snart eksploderer af bare skræk.

Og hvordan kan du så hjælpe? Det er heldigvis næsten lige så enkelt som det at blive hjemme for ikke at smitte andre. Det kræver nemlig bare at du spørger. JEG ved ikke hvad der skal til, og DU ved ikke hvad der skal til for at hjælpe.

Måske ved de det ikke selv til at starte med, men det aller bedste du kan gøre er at spørge.

En sætning som:

”Hvad kan jeg gøre for at hjælpe dig?”

mere skal der oftest ikke til..

Det kan være små ting som et kram til dit barn. Give barnet lov til at fortælle hvad der gør ham/hende bange.

Et telefonopkald til din mor, 10 min om aftenen.

En køretur forbi din fars hus, hvor i vinker til hinanden for at vise at i begge er okay.

Det er virkelig kun fantasien der sætter grænser.

Spørg hvad der hjælper, det gør en kæmpe forskel for den person som er bange!

Vi må stå sammen, ikke kun i kampen mod Corona, men lige så meget i den kamp der foregår i vores tanker, og for det psykiske smertehelvede det kan være inde i en selv når man er bange og angst!

…

HUSK, det er okay at føle!

Angst er en følelse,

og det er kun når vi erkender angsten,

at vi kan sætte den fri!

 

– Lukas over and out

 

…

PS. Det her gælder ikke kun i denne tid. En af dine nærmeste lider måske af angst i den ene eller anden form.

Du vil gøre alt for at hjælpe, men føler dig måske magtesløs, for hvordan hjælper du? Og her kan jeg igen kun sige, SPRØG! Spørg hvad DU kan gøre for at hjælpe, det er den bedste hjælp du kan gi’

Del dette blogindlæg:​

PHOTO CREDIT: Photo by Fusion Medical Animation on Unsplash

Indlægget CORONA & ANGST blev først udgivet på .

]]> Hvad vil de tænke om mig? https://lukasenemark.dk/hvad-vil-de-taenke-om-mig/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=hvad-vil-de-taenke-om-mig Fri, 11 Oct 2019 15:43:59 +0000 https://lukasenemark.dk/?p=1180 Skal jeg fortælle dem det? Skal jeg lyve omkring det? Hvad vil de sige til det hvis de ved det? […]

Indlægget Hvad vil de tænke om mig? blev først udgivet på .

]]>
  • Skal jeg fortælle dem det?
  • Skal jeg lyve omkring det?
  • Hvad vil de sige til det hvis de ved det?
  • Vil de stadig være venner med mig?
  • Vil de tænke jeg er mærkelig?
  • Vil de grine af det?
  • Vil de tage afstand?

…

Jeg sidder i min seng. Alene. Jeg føler mig uden mening.

Min telefon lyser op. En besked fra min klassekammerat.

”Hvorfor var du heller ikke i skole i dag?”

…

På det her tidspunkt er det sjældent, at jeg kommer i skole.
Det er lige så stille begyndt at gå op for mig selv, at der nok er noget hold i den angstdiagnose som
lægerne har stillet.

I lang tid skubbede jeg ansvaret fra mig selv. Når folk spurgte mig hvad der var galt, var mit svar altid ”Jeg ved ikke hvad jeg fejler. Jeg ved bare jeg har det meget skidt. Og lægerne kan heller ikke finde ud af hvad det er”, og det var på trods af at de havde fortalt mig at jeg havde angst.

Jeg ville ikke være ved, at det var det der var galt med mig. Jeg måtte jo fejle noget andet. Jeg kunne på ingen måde forholde mig til at det var psykisk den var galt, for så var jeg jo mærkelig, tænkte jeg.

Jeg følte mig flov over det. Det var et stort tabu. Og hvis nogen fandt ud af det, ville jeg så bare være ’ham den mærkelige’ for dem?…

I lang tid prøvede jeg at holde det så tæt til mig som muligt, kun min familie og få andre omkring mig vidste det. Alle andre blev spist af med, at jeg ikke vidste hvad jeg fejlede men, at det nok snart blev godt igen. Alt dette, ind til det var så slemt, at jeg nærmest ikke kunne forlade huset.

…

Jeg finder igen mig selv siddende i min seng, på mit værelse. Mit liv og min tilværelse er langt fra alt hvad jeg havde været førhen.

Hvad er meningen med at lyve for mig selv?

Hvad er meningen med at lyve for de mennesker som er omkring mig?

I min egen forestilling om, hvad andre vil tænke om mig og min situation…

…

*Dyyyyb vejrtrækning*

  •  ”Hey ven, jeg har fået angst. Jeg kommer ikke i skole igen, for jeg har det simpelthen for skidt”
  •  ”øøøhmm.. Det er jeg ked af at høre. Hvad er det du er bange for?”
  • ”Jeg ved det ikke. Jeg ved bare at jeg virkelig ikke har det godt”
  • ”Håber snart du får det bedre. Du må endelig sige hvis jeg kan hjælpe med noget”

Jeg havde endelig fået skrevet. Jeg havde endelig fået det fortalt. Det var skræmmende, og samtidig rart. Han skrev ikke at han syntes jeg var mærkelig… Men vent… Hvad nu hvis han tænker det? Hvad nu hvis han helt tager afstand fordi han synes jeg piver og at jeg bare skal tage mig sammen?

…

Jeg tog et aktivt valg om at fortælle dem som ville høre på det, at jeg havde angst.

Det var skræmmende. Og det var virkelig svært!

Hvad vil folk tænke? Gider de overhovedet høre omkring min situation? Vil alle forlade mig når du finder ud af hvordan jeg er?

Det var virkelig noget jeg skulle bearbejde, og acceptere med mig selv.


Jeg har ikke kontrol over hvordan andre reagere eller hvad de tænker. Jeg har kun kontrol over mig selv

…

Her mange år efter jeg valgte, at tage dette valg omkring at være åben om min situation, går det først op for mig.

Denne person kunne lige så godt have ladet være med at skrive i første omgang. Der var ingen der fortalte ham at han skulle gøre det. Det var af ren og skær interesse. Interesse for hvordan jeg havde det, fordi jeg nu engang ikke kom i skole.

Ikke for at nedgøre mig, ikke for at håne mig. En helt oprigtig interesse i mig og mit velvære

…

AT VÆRE ÅBEN OMKRING MIN ANGST, ER UDEN TVIVL DET MEST SKRÆMMENDE, OG SAMTIDIG DET BEDSTE VALG JEG OVERHOVEDET HAR TAGET PÅ DENNE REJSE

– Lukas Enemark

Del dette blogindlæg:​

PHOTO CREDIT: Photo by Kat J on Unsplash

Indlægget Hvad vil de tænke om mig? blev først udgivet på .

]]> “Træk vejret dybt”, Eller hvad? https://lukasenemark.dk/traek-vejret-dybt/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=traek-vejret-dybt Thu, 20 Jun 2019 15:56:23 +0000 https://lukasenemark.dk/?p=1049 Er det et af de aller dårligste råd du kan give til den angste? Det er nok en af de absolut mest brugte sætninger, i forsøget på at hjælpe personen med angst.

Men hjælper det nu også?

Indlægget “Træk vejret dybt”, Eller hvad? blev først udgivet på .

]]>

Det er nok en af de absolut mest brugte sætninger i forsøget på, at hjælpe personen med angst. Men er det nu også et godt råd?

 

…

 

Jeg sidder i min boble fjern fra virkeligheden.

Væggene falder mod mig.

Jeg hiver efter vejret.

Gjort næsten blind, af de sorte prikker i mit syn.

Panikken overtager min krop sekund for sekund.

Jeg bliver bange.

Bange for hvad der sker.

Er det nu det er min tur til at forlade det hele?

En hånd på min skulder.

En stemme der siger ”bare træk vejret helt dybt”.

Jeg prøver.

Men.

Jeg kan ikke.

JEG BLIVER ENDNU MERE BANGE!

 

…

 

Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har hørt sætningen ”træk vejret dybt”, og kun blevet mere bange fordi jeg ikke har kunnet gøre det.

 

…

 

Det er meget normalt at hyperventilerer under et angstanfald. Korte, små, overfladiske vejrtrækninger. Et tegn på at du og din krop er under stress.

Måske du er en af dem som hyperventilerer?

Det kan også være du sidder og tænker ”øhhm, det er ikke tilfældet for mig?”. Og det kan også sagtens være. Men måske du holder vejret i stedet?

De små overfladiske vejrtrækninger og det at holde vejret, skaber begge en ubalance af ilt og kuldioxid i kroppen, som afføder forskellige symptomer (alt dette kan du læse meget mere om på nettet).

Men en ting som de begge også medfører er, at dine lunger ikke bliver tømt ordentligt for hverken ilt eller kuldioxid. De er i princippet stadig fyldte, også selvom du føler at du trækker vejret.

Og det er dette som gør, at du ikke føler du kan trække vejret ordentligt og tage en dyb indånding.

For, hvordan skal du fylde mere ilt i et par lunger, som egentligt allerede er næsten helt fyldte?

" Ind på 4, ud på 8.
4-6 gange "

Det her var også et problem for mig. Jeg lærte dog en teknik som skulle hjælpe på det, og skabe den ro i min krop som en dyb vejrtrækning gør.

Det hele går ud på, at få ”tømt” sine lunger, så det er muligt at trække vejret ordenligt igen.

Teknikken går ud på, at du laver dobbelt så lange udåndinger som indåndinger.

Og hvordan det?

Du kan gøre det ved at tælle hvor mange sekunder du gør henholdsvis det ene og det andet.

Det som virkede for mig var, at jeg trak vejret ind på 4 sekunder, og pustede ud på 8 sekunder, dette gjorde jeg så 4-6 gange.

På denne måde får du tømt dine lunger og får en mere normal vejrtrækning, og forhåbentligt en ro i din krop.

Gør dette en gang i timen, en gang hver anden time, en gang om dagen, eller hvad du føler for. Der er ikke nogen facitliste på hvor meget og ofte du skal gøre det, det hele afhænger af dig og hvad DU føler der hjælper.

Og sådan er det generelt i vejen fri af angst. Det som hjælper på dig, hjælper måske slet ikke på en anden. Og omvendt.

Det handler om at lære at mærke efter, og bruge det du føler du kan være med i, og det du føler hjælper på dig.

Jeg tror på dig, og din vej fri af angsten!

 

 

– Lukas Enemark

 

 

PS. Husk nu ”PUST HELT UD”

Del dette blogindlæg:​

PHOTO CREDIT: Photo by Dawid Zawiła on Unsplash

Indlægget “Træk vejret dybt”, Eller hvad? blev først udgivet på .

]]> Det her er min undskyldning https://lukasenemark.dk/det-her-er-min-undskyldning/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=det-her-er-min-undskyldning Mon, 10 Jun 2019 15:10:09 +0000 https://lukasenemark.dk/?p=994 Mange år er gået.

Mange år i stilhed, mange år med undvigelse.

Men nu er det på tide.

På tide at få det fortalt.

Indlægget Det her er min undskyldning blev først udgivet på .

]]>

Mange år er gået.

Mange år i stilhed, mange år med undvigelse.

Men nu er det på tide.

På tide at få det fortalt.

Jeg har været nedladende.

Jeg har været undertrykkende.

Hvis du så mig gøre, eller oplevede det jeg har gjort på egen hånd, ville du nok kalde mig en idiot. Du ville synes jeg var modbydelig. Du ville være helt uforstående overfor, hvordan det er muligt at opføre sig på den måde.

Jeg har råbt af dig. Holdt dig hen med tavshed. Fortalt dig at du ikke duede til noget. Fortalt dig at ingen gad dig. Fortalt dig at ingen ville lytte til dig, fordi du ikke havde noget vigtigt at sige.

Jeg har kørt dig hårdt både fysisk, og ikke mindst psykisk. Og det har ikke været et kønt syn. Det har ikke været rart for nogen at se på eller være i.

Sådan skal det ikke være mere. Jeg har indset meget det sidste stykke tid, og jeg bliver nødt til at lette det fra mit hjerte.

Så her kommer det…

UNDSKYLD TIL MIG SELV

Undskyld til mig selv, fordi jeg i lang tid ikke lyttede.

Undskyld til mig selv, fordi jeg i lang tid sagde at jeg ikke duede til noget

Undskyld til mig selv, fordi jeg i lang tid sagde, at jeg ikke var noget værd

At jeg kan være så nedladende og så modbydelig overfor mig selv er ikke til at forstå.

Forestil dig, at du står med dit barn, din bror, din søster, din mor, din far, en nær ven – Jeg er egentlig ligeglad med hvem det er, men en som virkelig står dig nær – alt imens jeg står helt oppe i ansigtet på denne person som betyder så meget for dig og sviner ham/hende til.

”Du er grim”

”Du er dum”

”Du dur ikke til noget”

”Dit liv er ikke noget værd”

…

Jeg får det helt dårligt ved tanken!

Ingen skal stå og sige sådan, til en jeg holder af. Men alligevel er det det jeg har sagt til mig selv i mange mange år… Den person som står mig aller mest nær, og som kommer til at følge mig til mine dages ende… MIG SELV!

…

Men det er på tide at stoppe med alle undskyldningerne nu.

Det er på tide at stoppe med alt nedgørelsen.

Det er slut med at underminere mig selv.

…

Kun jeg er ansvarlig for mine egne tanker og følelser, og det er jeg taknemlig for!

Det er mig der afgør hvad og hvem der påvirker min dag og mit liv.

Kun jeg kan påvirke mig selv til enten det negative eller positive.

JEG bestemmer hvordan JEG har det.

 

 

– Lukas Enemark

Del dette blogindlæg:​

Indlægget Det her er min undskyldning blev først udgivet på .

]]>