Mange år er gået.
Mange år i stilhed, mange år med undvigelse.
Men nu er det på tide.
På tide at få det fortalt.
Jeg har været nedladende.
Jeg har været undertrykkende.
Hvis du så mig gøre, eller oplevede det jeg har gjort på egen hånd, ville du nok kalde mig en idiot. Du ville synes jeg var modbydelig. Du ville være helt uforstående overfor, hvordan det er muligt at opføre sig på den måde.
Jeg har råbt af dig. Holdt dig hen med tavshed. Fortalt dig at du ikke duede til noget. Fortalt dig at ingen gad dig. Fortalt dig at ingen ville lytte til dig, fordi du ikke havde noget vigtigt at sige.
Jeg har kørt dig hårdt både fysisk, og ikke mindst psykisk. Og det har ikke været et kønt syn. Det har ikke været rart for nogen at se på eller være i.
Sådan skal det ikke være mere. Jeg har indset meget det sidste stykke tid, og jeg bliver nødt til at lette det fra mit hjerte.
Så her kommer det…
UNDSKYLD TIL MIG SELV
Undskyld til mig selv, fordi jeg i lang tid ikke lyttede.
Undskyld til mig selv, fordi jeg i lang tid sagde at jeg ikke duede til noget
Undskyld til mig selv, fordi jeg i lang tid sagde, at jeg ikke var noget værd
At jeg kan være så nedladende og så modbydelig overfor mig selv er ikke til at forstå.
Forestil dig, at du står med dit barn, din bror, din søster, din mor, din far, en nær ven – Jeg er egentlig ligeglad med hvem det er, men en som virkelig står dig nær – alt imens jeg står helt oppe i ansigtet på denne person som betyder så meget for dig og sviner ham/hende til.
”Du er grim”
”Du er dum”
”Du dur ikke til noget”
”Dit liv er ikke noget værd”
…
Jeg får det helt dårligt ved tanken!
Ingen skal stå og sige sådan, til en jeg holder af. Men alligevel er det det jeg har sagt til mig selv i mange mange år… Den person som står mig aller mest nær, og som kommer til at følge mig til mine dages ende… MIG SELV!
…
Men det er på tide at stoppe med alle undskyldningerne nu.
Det er på tide at stoppe med alt nedgørelsen.
Det er slut med at underminere mig selv.
…
Kun jeg er ansvarlig for mine egne tanker og følelser, og det er jeg taknemlig for!
Det er mig der afgør hvad og hvem der påvirker min dag og mit liv.
Kun jeg kan påvirke mig selv til enten det negative eller positive.
JEG bestemmer hvordan JEG har det.
– Lukas Enemark